logo

Historien om Næstved Kulturforening

En forening for alle, uanset tro, kultur, sprog og handicap.

Næstved Kulturforening opstod ved at en gruppe medarbejdere ansat i de tidligere Bo- og Naboskaber i Næstved fik idéen til at grundlægge en kulturforening.

Foreningen blev grundlagt i den 26 august 2002, på stiftende generalforsamling.

Initiativgruppen var:

  • Mikael Skriver Fredsgård
  • Tommy Madsen
  • Anne Lise Madsen
  • Lena Gonzalez
  • Hernan Gonzalez


picture


Grundtanken i foreningen er at den er åben for alle, men en del arrangementer vil primært være forbeholdt funktionshæmmede borgere.

Næstved Kulturforening består af frivillige borgere, som vil bidrage med arrangementer der kommer alle til gode, hvor alle føler sig velkommen og accepteret uanset handicap, tro og kulturel baggrund.

Næstved Kulturforening er en frivillig og Non Profit Organisation.

Priser

Indstilling til Kulturpris 2006 - 2007
Næstved kommune indstillede Næstved Kulturforening til en kulturpris i Union of Baltic Cities. Prisen blev uddelt den sidste weekend i september 2007 i Tallin, Estland. Vinderen blev en kultur organisation i Umeå kommune i Sverige. Bestyrelsen i Næstved Kulturforening er meget glade og stolte af, at Næstved kommune værdsætter vores indsat.

Sjælepris 2009
Næstved Kulturforening modtog en skrivelse fra Flemming Hansen, formanden for Sjællandsfestivalen i Slagelse, hvoraf det fremgik at deres bestyrelse havde besluttet at give Næstved Kulturforening, Sjæleprisen 2009 på 8.000.kr. Der var to repræsentanter fra Næstved Kulturforening til Sjællandsfestivalen for at modtage Sjæleprisen med stor stolthed og glæde.

Årets Forening 2011
Næstved Kulturforening har modtaget prisen som "Årets Forening 2011" ved Foreningernes dag i Næstved, d. 3 september 2011, fra Folkeoplysningsudvalget i Næstved kommune.

Hædring af Næstved Kulturforening i Alytus i Litauen
Hernan deltog som særlig gæst på den Internationale Handicap Teater Festival i byen Alytus i Litauen. Som formand for Næstved Kulturforening, modtog Hernan Gonzalez et diplom og en glas statuette. Dette blev givet som: "En anerkendelse for det gode kulturelle samarbejde mellem Alytus og Næstved".